OM

Kappers Kulturbureau er drevet af Lise Kapper
ud fra en mission om at gøre kunst og kultur relevant for alle

Jeg hjælper jer fra idé til virkelighed.
Jeg skaber eller hjælper jer med at skabe jeres næste kulturprojekter – uanset om det er udstillinger, bøger, events eller noget helt andet.
Jeg hjælper, når I har brug for strategisk rådgivning til at komme godt i gang – og når I har brug for en ekstra hånd (og hjerne), der kan hjælpe jer hele vejen igennem.
Og jeg hjælper jer med at skaffe penge til projektet gennem fundraising.

Min opgave er at sørge for, at I kan realisere den vision, I har for jeres kulturprojekt.

Derfor arbejder jeg ikke med standardløsninger.
For at hjælpe jer bedst muligt i mål tilrettelægges ethvert projekt naturligvis efter de ønsker og behov, I har – og efter det, som kulturprojektet kræver.

Foto: Morten Larsen

Værdier

GODE RELATIONER jeg arbejder i tæt dialog med jer for at jeres vision og mål kan realiseres.

KREATIVITET jeg skaber nye perspektiver og nye muligheder for jeres kulturprojekt.

BÆREDYGTIGHED jeg sikrer fremdrift og sørger for, at både form og indhold holder hele vejen.

FAGLIGHED jeg tager altid udgangspunkt i jeres faglige profil, når jeg løser en opgave for jer.

Om Lise Kapper

Kultur er den, jeg er

Jeg har produceret og konsumeret kultur hele mit liv. Da jeg var barn, læste jeg mig igennem skolebiblioteket. Som helt ung fik jeg arbejde på et lille teater og engagerede mig i en masse skæve og sjove kulturprojekter. Mens jeg læste på universitetet, skabte jeg kort- og dokumentarfilm i ind- og udland.

Mange års erfaring fra museumsverdenen

Efter endt uddannelse blev jeg en del af museumsverdenen. Her har jeg bl.a. kurateret udstillinger, udviklet undervisningstilbud, events og seminarer. Jeg har altid taget udgangspunkt i gode partnerskaber og solid finansiering, når jeg har realiseret mine projekter. Den tilgang er fortsat essentiel for mit arbejde som selvstændig kurator, projektleder og fundraiser.

Et bredt kompetence- og interessefelt

Fagligt spænder mit kompetence- og interessefelt bredt. Jeg har arbejdet med emner og temaer som film & medier, samtidskunst, kulturhistorie, bøger & grafisk design, atmosfæredesign, bæredygtige rejseoplevelser og vintage tøj. Inden for disse felter har jeg kurateret udstillinger, skrevet artikler, holdt foredrag, tilrettelagt undervisningsforløb, redigeret bøger og meget andet.

Hvis du vil vide mere

om mit tidligere arbejde og min uddannelse, kan du downloade mit CV her.

Vil du høre mere om dine muligheder?

Hold dig endelig ikke tilbage – ring eller skriv for en uforpligtende snak med fokus på dit projekt – eller book et møde her.